Webdesign

Hjemmesider er kun for nørder
Der var engang hvor webdesign var noget meget mystisk. Det var svært at lave en hjemmeside og kun de mest nørdede turde tage livtag med denne nye teknologi. I dag er der mange der laver hjemmesider og mulighederne er mange. Mange dyrker det næsten som en hobby heriblandt undertegnede. Kan man finde ud af det tekniske og få det på plads kommer det mere spændende, nemlig indholdet. Det er nok det sværeste. Fordi hvad vil man egentlig med sin hjemmeside? Hvad enten man er privatperson eller en virksomhed er det en af de vigtigste ting at få klarlagt – målet med hjemmesiden.

Kommunikerer hjemmesiden det rigtige
Webdesign er blandt flere ting kommunikation. Intet kan irritere en besøgende mere end en hjemmeside der ikke er vedligeholdt ordentligt. Siden behøver ikke være toptunet med sidste nye funktionaliteter, hvis bare indholdet er i orden – dermed ikke være sagt at designet ikke er vigtigt, men en god tekst på en enkel hjemmeside kan være ligeså spændende. En anden og lige så vigtig ting er at overveje hvem det er man vil henvende sig til – med andre ord – hvem er målgruppen for hjemmesiden.

Jensen dot com
Hvis man ikke allerede har det bør man måske anskaffe sig et – et hvad – et domænenavn. Vil man på et tidspunkt lave en hjemmeside er det første vigtige skridt at tage: Registrering af hjemmesidens navn. Man skal tænke sig rigtig godt om inden man registrerer. Er man privatperson vælger man sandsynligvis noget med relation til sine navne – er man et firma er gør man det samme, men kan evt. vælge at kombinere det med nøgleord der beskriver det man laver. Det bedste at få forstand af er at se hvad andre i lignende situation gør. Check Google og se hvad naboen eller konkurrenten har gjort. Det er dumt at opfinde den dybe tallerken alt for mange gange.

No Comments Comments Feed

Sorry, the comment form is closed at this time.

The comments are closed.